ALDRIG mere Frivillig hjælper

08-02-2013

Det skal ikke være nogen hemmelighed at tabet af Fie har været virkelig noget der har betydet en masse for os. Vi blev totalt revet i stykker indeni. Hun var en ener af stor stor klasse - på trods af at hun havde den allergi. Men hun bar den med stolthed og gjorde hvad hun kunne for at forskåne os for at se, hvordan hun virkelig havde det.

 

Vi har aldrig sagt " aldrig mere hund" for vi ved vi er hundemennesker og at vi kan gøre mange hunde glade og virkelig give dem et godt liv. Derfor har vi ind imellem også lige kigget på enttet om der kunne vise sig en ny mulighed for, at vi kunne få fyldt vores tomrum efter vores elskede Fiebasse.

 

Mulighederne har vist sig og vi har også haft mod til at prøve dem af. Men det er også noget af en prøvelse at sådan overtage en "genbrugshund" og også at møde dens familier.

 

Først prøvede vi Hercules. En sød Westie-dreng på 2 år. Han trængte til at komme et sted hen hvor han fik sin egen opmærksomhed og ikke var i en flok . Det var jo lige noget for os. Dog forlangte hans "mor" at hun ville råde over ham og hans "gener" såfremt hun fik brug for det. Vi skulle bare betale 8000 kr for ham og så ikke få noget for de parringer hun ville bruge ham til. Vi havde ham på ferie nogle dage, og Hercules skønnede vi til IKKE at ville egne sig til, at blive revet ud og ind af sit nye liv, så vi sprang fra.Hans ejer var kold og kynisk ii den forbindelse og holdt på sine principper så hun kunne tjene penge på ham. Ikke en verden for os - men enormt synd for Hercules.

 

Ja så holdt vi pause i vores søgning og faldt over en dejlig kat - Mini. Hun var mest Maincoon og havde dejlig stor og bestemt personlighed. Lige en sag for os. Desværre begyndte Dans øjne at blive røde, så jeg tog en hurtig beslutning : Mini måtte videre til en anden familie, før hun blev for stor. Det lykkedes os at finde en sød familie og det tyder på hun og de har det rigtig godt sammen.

 

Ja det kan måske virke på nogle at vi sådan bare køber og sælger - så har vi hund og så kat, så vil vi det ene og så det andet... men det er HAMMER svært at finde et væsen som lige passer ind i ens familie, og jeg synes vi bare prøver at finde det rigtige.... hvad andre tænker om det er jeg nu også ret ligeglad med, for det er mit/vores liv og vi betaler selv for det.... og så gør vi ADLRIG et dyr ondt.

 

Mandag 28. januar faldt jeg så over Nala på gul&gratis. Hun skulle have nyt hjem. Hun er 5 år og kan en masse tricks. Fin stamtavle og rigtig glad og legesyg. Hun kostede 4000 kr. Hun skulle da kigges på. Om onsdagen tog vi ud og besøgte Nala og vi blev dejlig overrasket - ingen tvivl... Nala skulle da flytte hjem til os. Grunden til Nala skulle flytte var, at der i hjemmet er en knap 3 årig pige med ADHD som var ret hård ved Nala og det kunne vi godt se var et problem - så rigtig beslutning at flytte Nala.Nalas mor havde flere gange haft Nala til salg, men så snart nogen spurgte til hunden havde hun slettet annoncen igen. Så denne gang skulle det lykkes.

 

Vi aftalte på sms at vi gerne ville have Nala på weekend om fredagen og så ville vi tage beslutning søndag - vi synes efter besøget ikke der var nogen tid at spilde. Nalas mor kunne ikke køre bil pga medicin så vi hentede selv Nala.

 

Da vi kom hjem til Sæby lod vi Nala rende rundt i haven og snuse og jeg lavede en lille video som jeg straks sendte til Nalas mor for at fortælle at vi var kommet gode hjem og alt var fint. Senere fik hun en lille film fra stranden.Nalas små hurtige ben havde heller ingen problemer med at klare alle trapperne. Det var så fint det hele. Troede vi....

 

Næste morgen skrev Nalas mor og ville vide hvordan natten havde været. Vi bor jo midt i byen så der kan jo være støj om natten også. Nala havde dog taget det stille og roligt og det kunne jeg så fortælle videre. Jeg fik også afvide at det var flot af Nala for hun havde aldrig været andre steder end et par timer hos mormor. Noget tydede da på Nala var faldet ret hurtigt til og det var vi alle glade for.

 

Vi skrev så på sms at vi gerne ville overtage Nala men at det jo også var op til moren. hun ville af med Nala for datterens og Nalas skyld og sålænge hun kunne holde kontakten til Nala og der ikke var så langt til Sæby ville det jo være fint. Det kunne jeg kun give hende ret i.

 

Vi finder så frem til at søndag bliver dagen hvor vi tager beslutningen. Da Nalas mor stadig ikke kan køre bil pga medicin så vil vi køre ud til hende med pengene og så Nalas ting og papirer. Det besøg jeg har tiltænkt hende var så søndag, altså dagen hvor vi ville betale og overtage Nala. Men der kunne hun ikke jo.... Dan suser ud med de 4000 kr... hun forsikrer endnu engang hun stadig vil have kontakten til Nala og det samtykker jeg. Et besøg kan også komme på tale. Det var så mest for at hun kunne se Nalas nye hjem, hvilket jo ville være meget naturligt. Hun kunne ikke klare det hvis hun ikke måtte se Nala mere.

 

Sådan er det jo også mest normalt når man sælger en genbrugshund. Man viser det nye hjem og der sendes billeder osv engang imellem. Dog mener jeg ikke at der skal være "samkvem" som hvis det er et barn. .... det forvirrer bare hunden og vi skal jo ikke være plejeforældrer men betaler for at få en hund og for at starte et nyt liv for os allesammen. Jeg er godt klar over at Nalas mor vil få det værst.... vi har jo selv prøvet at miste.

 

Jeg foreslår også at vi skal lave en fortrydelsesret på 14 dage og det gør hun også. Disse to ting med kontakt og fortrydelsesret skriver vi på sms om, men får ikke lavet en endelig aftale på papir. Vi snakker faktisk helt fint sammen, men jeg kan også mærke hvor svært et er for hende, hvilket er meget naturligt. Der skal vel så senere laves en direkte aftale om, hvordan tingene skal foregå ? Noget jeg forestiller mig vi skal snakke om ved næste møde og så skrevet ned.... hvad hun forestiller sig viser sig tydeligt senere. Jeg mener ikke jeg har en bindende aftale fordi vi snakker om noget på sms.Intet jo jo skrevet under her.

 

Nå videre. Det bliver mandag og vi skal igang med at omregistreret Nala. Dan tager hende med til dyrlægen for at få hende revaccineret og tjekket igennem. hun er en hund i meget fin form, noget overvægtig ( for mange godbider ) og så skulle tænderne renses. Vi var tilfreds og glad. Vi aftaler at Nala skal ind på dyrehospitalet fredag (idag) for at så renset de tænder i narkose og så få neglene klippet helt ned. Meget naturligt for en hund og slet ikke i stil med hvad vi er vandt til mht dyrlæge, så det var positivt. Desuden er et sundhedstjek også nødvendigt for at få ny forsikring på en hund.Vi får også nyt foder til Nala, da hun skal have det bedste vi kan give hende og så skal hun væk fra at have skiver af hamburgerryg bla. Sund mad og sunde hundekiks, DET må være sagen!

 

DET skrev vi så til Nalas mor på sms. Vi troede hun ville blive glad ... men HER starter vanviddet.

 

Jeg blev ringet op og en meget højtråbende dame melder sig. Guderne må vide hvorfor hun bliver så stiktosset, jeg kan kun gå ud fra, at det måske nu går op for hende, at hun skal til at undvære hunden. Jeg kan ikke få et ord indført, hun påstår vi ikke overholder aftalen. Hvilken aftale? Her mener hun måske de ting vi har snakket om vi skulle lave... men ikke har fået lavet.

 

Jeg måtte til sidst også råbe for jeg kunne slet ikke få ørenlyd... i baggrunden råbte og græd datteren også. Sikke en panik. Så slettede jeg hende på facebook for sådan vil jeg ikke behandles. Jeg forestillede mig hendes reaktion når jeg begyndte at fortælle om vores nye Nala og sætte billeder på. Jeg ville intet kunne foretage mig uden jeg skulle frygte hun straks ville hænge i røret.... og RÅBE.

 

Jeg forstår slet ikke det toneleje når man har et barn med ADHD og jeg forstår slet ikke man ikke kan finde en fornuftig måde at snakke på - det drejer sig om hendes hunds velbefindende

.

Dan ringer hende nu op og vil prøve at berolige hende... men det er stadig med råb fra hendes side. Hun vil ha sin hund, vi har brudt aftalen ! sådan. Dan opgiver også, efter lange forsøg og må til sidst bede hende stoppe....

 

Her beslutter vi os for at skifte tone også, så vi vil ikke have besøg af hende. det vil også bare forvirre Nala endnu mere. Men råbes ad og behandles på den måde, DET vil vi ikke være med til. Indtil nu havde vi snakket så fint sammen og vi var virkelig så glade over vi havde fundet en hund igen.

 

Nu starter jeg en ny stil : Direkte og uden omsvøb så jeg sender en sms:

 

"kontakten som du kalder den vil blive i form af billeder som jeg vil sende med mellemrum, al yderligere kontakt foregår skr til Dans mail adr. Der vil ikke blive tale om at besøge Nala - og det er udelukkende for Nalas skyld. Hun har et nyt liv nu og det har vi også"

Så fik jeg sms:

"så bryder i aftalen som vi har på 14 dage så hunden bliver hentet når i ikke holder jeres aftale"

 

Av... her er det jo kommunikationen har svigtet... vi har ikke fået lavet og skrevet den aftale, kun talt om at vi ville lave den.

 

Ja men det ses jo tydeligt her at der er misforståelser og forskellig tolkning af hvad der skrives og siges.Derfor BURDE vi have fået de ting afklaret da Dan betalte de 4000 kr.

 

Jeg forsøger nu at være sød og forstående... hvilket nu heller ikke falder mig svært.

 

 og vi gør det med stor glæde - at vi også betaler dig 4000 kr for det viser også vores glæde. Vær taknemmelig i stedet for at være vred. Klart det er svært at slippe hende, det kender vi også til da vi mistede en dejlig hund i okt. Nala viser os hun trives og er faldet til og det er vi enormt glade for. Vær nu glad på Nalas vegne, det er hende det hele drejer sig om. Og vær glad for vi vil give Nala en chance. Og jeg sender billeder og videoer som lovet. Men nu skal vi have ro - det har vi alle brug for. Som sagt er det nyt for os allesammen... og meget følelsesladet. Vi har også mistet. Brug nu tiden på datteren, find andre ting at gå op i, nye interesser, så skal i nok komme over det - chancen er der nu :) "

 

----- "glem det i har brudt aftalen" ... var svaret.

 

så beder jeg om at få tilsendt den aftale som hun snakker om og får afvide jeg bare kan bladre tilbage i mine sms. Nu fes den ind.. hun mener vi har aftale her på sms og jeg mener jo vi skal skrive en aftale sammen på papir.

 

Så skriver jeg: " Nu vil jeg bede om ro til vi kan give Nala opmærksomheden - det er det vi allerhelst vil for hende :) derfor denne kontakt er skabt.

 

----" lad os nu se"

 

" Truer du? spørger jeg så

 

-----" nej det vil jeg ikke kalde det! det er som man selv forstår det

 

Så prøver jeg igen:

"Nala har det godt og du kan bruge tiden på datteren - det var dit ønske, vær nu glad for vi hjælper dig med den løsning... Og betaler endda for det :) og stop nu med dine trusler, det hjælper dig næppe. Tænk positivt :) ... og send gerne den aftale du snakker om :) ellers er der vist ikke mere at snakke om"

 

-----" det bliver der farvel"

 

"truer du nu igen ? - 2 trusler på 1 aften, det er ikke pænt. Brug nu energien på jeres nye liv :) - det vil vi gøre her, det fortjener vi alle. Det er dumt at true folk der hjælper... dumt at true folk i det hele taget. Du skal nok få info om Nalas velbefindende hen ad vejen som lovet. Vi er jo ikke hjerteløse - vi har også måttet sige farvel mange gange så forstår din frustration, men gør os ikke til fjender - vi hjælper dig som du ville :) - og vær nu sød og gi os lidt fred."

 

Det får vi så næsten. Men kun til næste dag for vi skal jo have styr på Nalas papirer.

Så jeg sender en sms 6.2.2013 kl. 13.02

 

" hej - Dan vil gerne komme forbi så du kan skrive under på ejerskiftet mht DRU og hunderegistret - hvornår er du hjemme? Hilsen Mette "

( her har vi alle papirer klar som skal underskrives... forsikring, DRU, hunderegister - incl kvittering på hun har modtaget de 4000 kr)

-----" jeg skriver ikke under på noget"

 

" Nå men så undværer Nala bare det:) "

 

I mellemtiden har Dan haft kontakt til dyrehospitalet, bla for at aflyse den tandrensning der var planlagt til idag, da vi ligesom fornemmede vi skulle have det hele på plads før vi fik lavet mere. Her fik han afvide Nalas mor havde haft ringet derud og havde fortalt de IKKE måtte behandle hendes hund og havde stillet forskellige spørgsmål mht Nala. Det så dyrlægen nu ingen grund til at svare på. Og han måtte iøvrigt behandle de hunde han ville, så fremt man betalte for det.

 

Jeg fortalte så Nalas mor at hun ikke behøvede at ringe tilvores dyrlæge a jeg jo havde lovet at fortælle om Nala.

 

Hun fortalte iøvrigt i en af hendes råbende samtaler at hun IKKE ville have Nala skulle i narkose for så ville Nalablive helt mat i 2-3 dage. Vi kunne kun berolige hende med at det vidste vi godt hunde blev, for havde prøvet det mange gange. Men hun var MEGET imod det, men vi havde altså aftalt med dyrlægen det skulle ordnes fredag morgen....

 

Ingen tvivl om at Nalas mor havde fortrudt handlen. Hun stillede også her om onsdagen med sin far og ville hente Nala. Jeg var helt rolig da de ringede på og snakkede så roligt jeg kunne. Faderen startede noget brydsk ud med at sige at vi svindede hendes datter til... øøøh det kunne jeg så ikke nikke genkendende til... jeg tror datteren havde undladt at fortælle faderen hvad hun egentlig havde RÅBT til os ;)  nå men jeg fik så afvide at vores dyrlæge ikke måtte behandle Nala da han ville få en stor bøde. Vi ville ikke kunne få omregistreret Nala da hun havde stoppet alt... både forsikring og DRU. Juridisk var hun ejeren... sagde hun. Og ret har hun, men vi er jo igang med omregistrering... hun har fået pengene og vi har fået hund og papirer. " hvem siger jeg har fået penge??" siger hun så pludselig. SÅ slår det mig... vi er nu langt udner det niveau vi plejer at være, helt nede i det usle primitive miljø som jeg plejer at holde mig langt fra. Hun vil LYVE !! Nej vi har ikke kvittering, men papirerne skulle jo ordnes med hende om mandagen, altså dagen efter vi havde hentet Nala.

 

 3.feb 2013: --- ja eller så må i komme med pengene og jeg har jo også nogle papirer på nala og vi skal se hvad i gerne vil have med af hendes ting

 

Dan kørte derud med de 4000 kr hun forlangte og han fik alle papirer med hjem på Nala

.

Hun råber endda om købeloven hvor hun påpeger hun har 14 dages fortrydelsesret. Ja det siger købeloven, men ikke ved privat salg. Noget hun endda kan finde på både DDK og DRU´s hjemmeside mht køb og salg. Jamen jamen det er jo slet ikke nødvendigt alt det her.. jeg er mindre lamslået. Da det går op for far og datter at de ikke får nogen hund med sig, lover de mig at i så fald vil Nala blive hentet af politiet. Eii come on...hvor er vi nu henne ad?

Nå men vi ser naturligvis ingen politi, hvad skulle de da komme for? Vi hører ikke fra nogen sagfører eller andre instanser.... hvad vil hun med alt det og hvorfor stå og finde på sådan noget? Vi har handlet, hun har fået sine penge, vi behandler Nala som en prinsesse... der mangler bare en bedre kommunikation - som er UMULIG pga hendes evendelige råben og manglende evne til at høre på hvad VI har at sige.

 

Efter deres besøg sender Dan en sms: 6. feb 2013:

"... jeg skal bede dig om at undlade at henvende dig på vores private adresse i fremtiden og respektere at al kommunikation imellem os foregår via min mail som jeg skrev til dig igår tirsdag 5. februar. Hilsen Dan "

 

Jeg er sgu ved at være noget utryg ved den dame og mine skønne tanker om at få hund og snakke med hende visner mere og mere. Dan er ked af det for han er virkelig så glad for hunden, men han kan da godt se det hele er ved at gå i vasken.

 

Dan og jeg sætter os torsdag i køkkenet og snakker. Vi bliver enige om, at dette ikke kan fortsætte, så Dan sender hende en sms :

 

"...Hej - skal vi nu ikke få løst det problem der er opstået og finde en mindelig løsning ? Hvad er dit forslag til at løse det? Hilsen Dan

 

... ingen svar...

Så beder jeg hende i en sms svare på Dans sms...

 

"Hej - vil du være sød og svare på Dans sms? :) "

 

----" ja det vil jeg gerne hvis jeg får min hund ellers har vi ikke noget at snakke om"

Så sad vi der... og kiggede på hinanden.Hvad gør man så ???? Hvordan kommer vi videre???

Jeg tror bare vi går i sort på en eller anden måde...intet er jo muligt.

 

Nå men vi laver mad, spiser og gør klar til Paradise Hotel. Dan smutter lige ud med Nala i haven ved 21.30 tiden... pludselig kommer han springende og råber... "hjælp mig med at fange Nala, hun er stukket af" .. han render rundt i morgenkåbe. Jeg tumler ned af trapperne og ud til bådbroen hvor hun forsvandt fra.Ingen spor af Nala... ingen steder ! hun er som sunket i jorden.

 

Så er det vores tanker begynder at gå tilbage.... vi er naturligvis fortvivlede over hvad der kan være sket med hende...ligger hun et sted derude og er såret og hjælpeløs...??? hvor er hun ??

 

..... men men.... vi har også andre tanker. De bliver hele tiden forstærket....

 

Vi ledte efter Nala resten af aftenen indtil kl ca 1 hvor vores kræfter slap op og vi vidste vi skulle bruge flere idag til at lede videre så vi ville forsøge at få noget søvn og få varmen igen. Dan redte op til sig selv på badeværelset, fordi det var tæt på hvoeddøren. så ville han kunne høre hvis Nala skulle stå og ville ind. Jeg drattede omkuld på sofaen, dog uden at kunne lukke et øje. Jeg blev holdt vågen af mit hjerte der bankede vildt højt, men til sidst faldt jeg dog i søvn.

 

Kl 8 vågnede jeg igen...efter mange opvågninger gennem natten. Dan havde også været oppe mange gange.... man syns hele tiden der er en der piver, kradser eller gøer. Men nej.

 

Idag genoptog vi søgningen. De samme ture om og om igen.... længere og længere ud i byen. Til fods, i bil og på cykel. Vi har snakket med mange hundeluftere og andre forbipasserende. Spurgt dem og givet visitkort. Jeg blev endda ringe op her til aften af en ældre mand som jeg godt husker jeg havde stoppet på gaden. Hans stemme var helt grødet for han var så rørt. Han ville bare lige høre om Nala var fundet... jeg blev sgu selv rørt over ham.Idag var jeg hos en genbo for at spørge om jeg måtte gå ned i deres have for at lede ved åen. Det måtte jeg meget gerne... hun havde hørt om Nala hos købmanden - fantastisk. Budskabet breder sig ... tusind tak ! :)

 

Ja de små dyr rører os, og gør os helt i stykker når de ikke har det godt... eller man ikke VED om de har det godt.

Noget der IKKE rører mig er selviske personer der ejer sådanne dyr. Personer der bruger løgn og dumhed for at retfærdiggøre sig selv... uden at tænke på dyret eller andre det kan ramme.

Vi ved IKKE hvor Nala er. Vi ved IKKE om hun ligger et sted og er såret eller gemmer sig af frygt. Vi ved IKKE om nogen gemmer hende eller andre har taget hende med sig. Det er en frygtelig uvished at sidde med og jeg ville gøre SÅ meget for at finde svaret. Men det er pt lidt umuligt.  Jeg ved IKKE hvad vi skal gøre helt ærligt.... men for helvede hvor er det synd for Nala. og hvor er det svært at sidde her.... og ikke vide noget som helst.

 

Vi kan nok ikke gøre andet end vente..... budskabet er spredt så godt jeg kan og jeg må sætte min lid til søde hjælpsomme mennesker der forhåbentlig kan give os et svar.

Idag sendte vi begge den samme sms, for at være sikker på den kom frem:

" Hej - Nala forsvandt på mystisk vis fra vores have torsdag aften, siden har vi intet set eller hørt fra Nala, på trods af en ihærdig eftersøgning og efterlysning intet spor men eftersøgningen fortsætter for fuld kraft. Hilsen Dan... og Mette "

 

.... den blev sendt kl 13.12 idag 9.feb og vi har endnu ikke fået svar eller hørt eller set andet.

Hvordan skal den tavshed så forståes??? 

 

Som et PS vil jeg sammenfatte nogle tanker.... og det er KUN tanker, ikke påstande eller beskyldninger.

 

- Nalas mor var MEGET imod Nala skulle i narkose idag. Og tog det aldeles personligt at vi havde fået hende tjekket ved dyrlæge.

 

- Nalas mor har sat både mig og Dan på blok på facebook. Først mig og senere Dan. Efter efterlysningen kom frem i Genbrugsbixen

 

-Nalas mor har ikke reageret på sms med tilbud om en løsning/forlig hvor HUN blev spurgt om hvad hun synes vi skulle gøre.

 

- Nalas mor har ikke reageret på vores efterlysninger.... jeg havde forventet et større "vulkanudbrud" fra hende faktisk

 

- Nala forsvinder små 5 timer efter vi har fået sidste sms fra moren om torsdagen

 

- en nabo har en vigtig observation af en person omkring vores hus ved 21.30 tiden

 

- Hvis en hund sætter efter en kat eller lign, så vil den næppe fortsætte og forsvinde ud i det blå, men komme tilbage på de råb/kald man sender

 

- Nalas spor i sneen stoppede brat ved en låge ... man hører intet, kun susen fra slusen.

 

Vores tanker ruller videre..... og vi venter spændt.

Jeg laver mange efterlysninger på facebook i forskellige grupper. Der er en KÆMPE opbakning fra så mange mennesker at vi er ved at tabe pusten. Det koster mig mange timer at svare på alle de henvendelser jeg får fra søde mennesker der vil sende en hilsen eller bare snakke og vi får knyttet nogle skønne og varme venskaber..... i kærlighed til hund. Vi snakker med folk på gaden i Sæby og deler visitkort ud så de kan ringe tilbage. Vi har erfaret at det går enormt hurtigt fra mund til mund - det er helt fantastisk. Jeg tror ikke mange vil kunne forsvinde i Sæby uden at blive fundet igen men SÅ massiv en opbakning.Det er helt fantastisk.

 

Idag lørdag søger vi stadig efter spor eller andet. Vi aner ikke hvad vi ellers skal gøre. Søndag kommer der friske hjælpere der af egen fri vilje vil tage nogle timers søgen, endda med en hund og en masse godbider... DET er flot :) - men det laver vi lige om på. I stedet tager et søde menneske en tur til Nalas by og går en tur forbi huset. Her hører hun både en hund der gøer og en der råber " ti stille Nala". ... så vokser vores håb igen :D

 

Efter den melding laver vi en politianmeldelse for tyveri. Jeg ved ikke hvordan andre ville have det - naturligvis jubler vi for Nala er jo i live og det har bare været SÅ vigtigt at få afvide. Men så kommer den... hvorfor i himmelens navn har Nalas mor ikke fortalt os det ? Hvorfor har hun ikke bare løftet røret og sagt, jeg har Nala, skal vi lade handlen gå tilbage for jeg har fortrudt.

Vi har endda givet hende tilbudet i en sms 10.feb 2013:

" Hej (navn) kommer du selv med de 4000 kr du fik af Dan for Nala eller skal vi selv hente dem? Hilsen Mette "

Intet svar.....

Jamen så må vi jo til det... vi bliver nød til at bruge de autoriteter der findes, så der bliver lavet politianmeldelse 11.februar for tyveri.

Efter anmeldelsen kører Dan til Nalas adr og ser selv med egne øjne at Nala er der. Han ringer straks til politiet og fortæller det - de gør dog intet..... hmm nå.

 

Idag bliver jeg så ringet op af en mand ( ham der var her den dag de stod ud foran vores dør og ville hente Nala) og han sagde; at Nalas mor havde bedt ham sige at vi kunne komme ud tilNAlas mors forældre og få pengene for Nala. Vi skulle medbringe alle papirer på Nala. Vi snakkede en del og han forsøgte at være brydsk ind imellem og belærende men var også helt human ind imellem. Det var stadig os der havde været udsat for tyveriet af Nala... skulle han huske.Han fortæller endvidere at jeg skulle meddele den betjent der havde besøgt Nalas mor ville blive anmeldt, for han havde ingen ret til at komme der. Det kunne jeg ikke love og jeg kender ikke til reglerne hvad det angår. Det må være deres sag. Men nu kender jeg jo Nalas mor og hendes reaktionsmønster, så jeg kan godt forestille mig at hun ikke brød sig om besøget. ( jeg forsøger at virke positiv når jeg skriver dette, for der bliver virkelig presset på med div provokationer fra deres side) Vi fik også afvide at hun havde lavet en anmelde på, at vi havde en hund der ikke var forsikret... DEN var sgu sjov.... for vi havde jo ikke nogen hund ....

 

Lidt synd at Nalas mor ikke har tænkt det hele så langt at en sådan anmeldelse ville kunne få konsekvenser for hendes arbejde og andet. Men hun HAR et problem med sit temperament. DET er tydeligt, også derfor denne sag er sådan kørt i hårdknude. Det er ikke altid den der råber højst der har ret.... Det eneste rigtige hun har gjort, var at tænke at Nala skulle have et nyt hjem. DET har hun så evig ret i. Hvad vi ellers har observeret da vi var på besøg vil vi ikke kommentere.....

Vi ankommer til den givne adresse -- hvis i kan forestille jer en totalt sammenklemt citron i ansigtet, så vil den se glad ud i forhold til de ansigter vi mødte i den lille stue vi blev vist ind i --og efter 2 forsøg ( og 1 enkelt opkald til politiet) modtager vi 4000 kr og skriver under på vi har modtaget dem. .... det pudsige er, at der står ikke på papiret hvad vi har modtaget 4000 kr for, kun at vi har fået dem ;) Nå men det er sgu hendes problem. Så meget ballade for den underskrift og så står der ikke engang hvad pengene er for. Tænker på om vi så stadig er hundeejer???? vi har jo ikke fået Nala-penge ;)

 

Nu skriver vi 15. feb og det er 8 dage siden mareridtet startede og vi er helt udmattede.

Hvis man skal fatte det i korthed:

- vi køber en hund privat.

- betaler 4000 kr og får papirerne på hunden

-vi får hunden tjekket ved dyrlæge og revaccineret og bestiller tid til en meget trængende tandrensning og klipning af negle.

- så går sælger amok og vil fortryde det hele

- sender SMS til Nalas mor og foreslår vi finder en løsning på dette problem, spørger hende om hvad hun vil foreslå - samme aften forsvinder hunden fra vores have.!!

- umuligt at kommunikere, så sælger vælger at stjæle hunden og lade os gå i den tro, at hunden er enten død, eller bare forsvundet. Ihvertfald hører vi intet fra hende.

- anmelder tyveri af hund til politiet - og DEN fastholder vi !

 

Vi ønsker ikke at få Nala tilbage, da vi på den måde vil kunne gå i en evig frygt for, at der pludselig vil ske Nala noget. Vi vil på ingen måde have med de mennesker at gøre mere og vil på det kraftigste fraråde ALLE at købe den hund... omend Nala i DEN grad fortjener og har stort behov for et nyt hjem. Vi har bare ikke nerver til det.

Vi føler med Nala der nu må leve med at blive jagtet af en lille pige med ADHD og råbt ad igen, ikke få gåture men blot blive sat i snor udenfor huset hvor der er fortov, men som sagt så kan vi intet gøre. Vi håber bare Nalas mor får sin straf. Og håber hun får hjælp - ja at hele familien får det.

Det er os uforståeligt at den kvinde arbejder med mennesker til daglig.....

 

Sker der nyt vil det blive skrevet her.

 

Vi skylder ALLE en kæmpe stor tak for alle henvendelser og interesse - uden den havde det været meget svært for os at komme igennem. Det er på en måde også godt at vide, at man kan sætte en efterlysning op, og at der så er SÅ mange der indvoldverer sig.

AF HELE VORT HJERTE - TAK FOR HJÆLPEN !! - og hold nu øje med om Nala dukker op rundt omkring.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

UPDATE 4. marts 2013:

Talt med Fr.havn politi der kan fortælle / bekræfte at Nalas mor er sigtet for tyveri.

( det kan betyde en klækkelig bøde + en plet i staffeattesten. )

Vi venter på yderligere udfald af sigtelsen.... om hun vedkender sig den.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 Opdatering 17. feb 2014

Nu er Nala til salg igen !!! 1 år efter denne skrækkelige hændelse.

http://www.guloggratis.dk/dyr/hunde/hunde/papillon/annonce/22288075-tricolor

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10-04-2012

Så skete det igen !!

Jeg er stoppet som frivillig for SSOP og Familienetværket. Jeg måtte sende alle støtteartiklerne som jeg solgte tilbage til de respektive foreninger, da jeg blev hetzet på facebook af en anden sælger/kontaktperson, og ingen af de respektive foreninger har villet støtte op omkring mig. Så må jeg nok sige, at det ikke er så meget værd længere for mig, at bruge tid, penge og kræfter på at samle penge ind til dem.

Det er nu 3. gang jeg føler mig udnyttet, misbrugt, chikaneret og snydt som frivillig - blot fordi man gerne vil gøre andre godt - OG fordi jeg kan ! Først med "Knoglen" ,så som ungdomstræner i badminton... og nu dette !!!

Facebook er jo meget brugt til den slags svineri og hvorfor nogen vil sidde og finde på løgne og andet snavs for at genere mig - jeg samler også ind til deres soldater - DET er mig helt uforståeligt. Og hvorfor de foreninger der modtager pengene ikke giver opbakning til dem de har "ansat" det forstår jeg heller ikke.

Vi - min mand og jeg - har haft rigtig mange gode timer på Ålborg kaserne da vi deltog til de pårørendearrangementer der var lavet.

Vi vil gerne takke ALLE dem der har handlet med os og STOR tak til Ålborg Kaserne for den gode behandling og hjertelige modtagelse vi altid fik når vi kom med vores "butik". Maden i kantinen er fantastisk og i er nogle rigtig skønne mennesker.

Tusind tak - det har betydet SÅ meget Cool

Jeg har været ved at droppe det frivillige arbejde før, også pga chikane, men så tog manden over som ansvarlig og jeg som "hjælper" og det kørte faktisk fint igen, men så stak onskaben næsen frem igen og nu valgte han så, af hensyn til mig, at stoppe helt. Vi sendte 25 kg merchandice retur - og må nu til at sende afbud til div større arrangementer som vi havde fået lov at deltage ved. Bla har vi også takket være SPies rejser, fået flyttet vores rejse, for at kunne deltage til arrangement på Ålborg Kaserne. Vi havde bestilt rejsen og betalt, men det lykkedes os at få den flyttet.

Vi skulle have været til den store internationale boksestævne i Arena Nord i Frederikshavn - vi var utroligt stolte over at få lov at stille bord op til så stort at arrangement.

Tak til Lottes Guld og sølv i Sæby, fordi hun lod os låne "soldier to soldier" armbåndene ( det var en mindre formue at stå med )

Alt så godt ud og vores salg er gået rigtig godt. Vi følte virkelig vi gjorde en god gerning - og det tror jeg også vi gjorde.

Dog er man ret meget på egen hånd.... bla er der aldrig hilsen eller opringning fra Familienetværket - som jo sælger den gule sløjfe og modtager pengene fra os. Det er somom de slet ikke interesserer sig for hvordan det går med deres "artikel". Vi havde ofte problemer med at få de varer vi havde brug for og måtte nogle gange gennem større diskussioner med reklamefirmaet som stod for afsendelsen af varer vi bestilte.

Samtidig gik det op for mig at det faktisk ikke er alle pengene der går til formålet, idet der går en hel del til administration - noget som ejg ikke tror mange ved.

Af de 50 kr som man giver for den gule sløjfe, går kun 60 % af overskudet til soldaterne.....

Jeg har via flere veje forsøgt at få Aagaard til at fjerne den grimme tekst der er skrevet om mig i deres facebookgruppe, men det vil de ikke. Jeg ved ikke hvad de vil have ud af at jeg skal stå udstillet der, ihvertfald gav det udfaldet til, at jeg nu dropper det hele. SSOP vil heller ikke gå ind i sagen og Familienetværket vender bare ryggen til. Hva er så mere rigtigt end at stoppe ??

Det hele lugter pludselig af jantelov og penge og så er jeg ikke med mere.

Jeg har også modtaget hilsner her på min hjemmeside, som har gjort mig meget ked af det. På spillesiden Kom&Vind er jeg gennem hele sønnens udsendelse blevet mobbet og chikaneret af andre så nu har jeg efter 11 års medlemsskab slettet min profil på den side, idet man fra KOV´s side intet foretog sig. Et godt sted at lære mobning og hetz.... frygteligt !

På min mobil modtog jeg dumme beskeder fra en anden sælger, på trods af at jeg mange gange har bedt personen om at lade mig være i fred.

Jeg klager naturligvis over alt dette her, men ender i sidste ende som ballademageren og syndebukken. Det forstår jeg ikke....  Jeg kan da ikke bare sidde og finde mig i alt det? Jeg bruger alle mine kræfter på at hjælpe andre, på trods af at jeg selv er meget presset af sygdom og presset under sønnens udsendelse - hvor de militære psykologer iøvrigt også svigtede totalt.

Hvad er det for en verden vi lever i ?

På fredag tager manden og jeg et stort spring - vi flytter. Vi flytter fra denne rede vi bor i, her hvor mange minder hænger på vægge og i luften, om den tid Tobias var afsted og ALT det der er sket pga det. Jeg burde være stolt over de penge jeg har fået samlet ind, men et eller andet sted, fortryder jeg at jeg gjorde det, for jeg synes godt nok jeg betaler en stor regning nu.

Jeg vil ALDRIG være frivillig mere !!!