"Knoglen"

"Der er ingen ben i - at ringe til KNOGLEN..!!"

* * * * *Knoglen...en telefon for børn og unge * * * * *.
"Knoglen" er en anonym telefonlinie for børn og unge
mellem 10 og 18 år, der savner en person at lette hjertet overfor.
"Knoglen" har telefon nummer : 7442 2425

Mit "andet barn" er Knoglen, som jeg startede i Sønderborg
d. 1. marts 1994..!!

Jeg var ulønnet projektleder i 3 år på Knoglen.
Jeg fik virkelig afprøvet mig selv og mine evner under dette projekt.
Jeg var arbejdsløs, men vidste og troede på at jeg indeholdte noget
andre og jeg selv kunne gøre brug af.

Jeg har også holdt en del foredrag på skoler, både for
elever og lærere.

Udover at søge penge til drigten, ansætte telefonvagter,
reklamere over det meste af Sønderjylland, så var jeg i
SnurreSnupsSøndagsklub, hvor børnepanelet havde inviteret mig
for at fortælle om Knoglen.

Socialministeriet udgav en bog , hvor jeg leverede erfaringer til.
"Anonym rådgivning af børn og unge" af Ida Koch og Torben
Bechmann Jensen. Det er jeg specielt stolt af.

Desuden er min scrapbog fra avisen tyk, da jeg selv stillede op til
enhver form for reklame for projektet.

Vi lavede en del arrangementer, så som foredrag med
John Halse, Foreningen mod Incest fra århus, Sønderborgs
største børnefødselsdag, og et mega modeshow, med dragkunstner,
frisører på scenen, rokokkokjoler, underholdning af en skide
god gruppe " DC9 " altsammen, for at skaffe penge til Knoglen.

Jeg måtte stoppe efter ca 3 år, da jeg desværre begyndte at
"tage problemerne med hjem".


Jeg vil aldrig glemme "Knoglen" (mit 2. barn) !!

Artikel fra HK - 1999

Midt i opsvinget og Lykketofts mangel på arbejdskraft kan man i Sønderjylland høre en historie om en velkvalificeret og engageret ildsjæl, som er blevet berømt for et af sine frivillige initiativer - men som ingen på arbejdsmarkedet har brug for

Eksperter og politikere er efterhånden enige om, at de, som er arbejdsløse i dagens Danmark, er lidt tunge i det. De er næsten selv ude om det. Eller også er de for gamle. For opsvinget tordner afsted, og der er flaskehalse.

Men de seneste syv år har 39-årige Mette (xxxx) søgt med lys og lygte efter et job.

"Efterhånden er jeg nok begyndt at synke lidt hen i det herhjemme og livet med kæreste og barn. Så bliver man da brugt," erkender Mette .

Hun har ellers en hel del med i bagagen, når hun søger job. De første arbejdsår var hun konstabel ved Telegrafkompagniet i Sønderborg. Men da det blev flyttet til Tønder gik hun på skolebænken igen.

Det resulterede i en handelsskoleeksamen med 9,3 i gennemsnit.

"Jeg græd faktisk af glæde, da jeg fik eksamensbeviset. Og jeg følte, at nu skulle jeg ud og erobre verden", lyder det med et selvironisk smil.

Men den dengang 31-årige Mette (xxxx) indkasserede det ene afslag efter det andet.

"Jeg havde i hvert fald tre-fire ansøgninger ude om måneden. Men jeg kom næsten aldrig til samtale. Når jeg så ikke havde hørt fra dem i løbet af en uges tid, ringede jeg og sludrede høfligt med dem - og ofte kunne jeg høre i telefonen, at de ærgrede sig lidt over, at de havde sorteret mig fra i første omgang", siger Mette (xxxx).

Hun har dog aldrig fået at vide, hvad der er galt:

Men hun har to gæt på, hvad der sendte hendes ansøgninger over i ud-bunken:

"Måske er det, fordi jeg var enlig mor med en lille dreng. Måske fordi jeg allerede som 31-årig blev anset for at være for gammel. For jeg havde jo ingen erfaring fra kontorarbejde", mener hun. Selve ansøgningen havde hun rettet til på et kursus, så den har ikke fået skylden for afslagene.

De mange nej'er ramte dog ikke Mette hårdere, end at hun fik den ide at starte en anonym telefonrådgivning for børn. Hun havde set udsendelser i fjernsynet om forsømte børn, kendte Børnetelefonen og hun havde også set forsømte børn. Derfor mente hun, at der var basis for at starte en frivillig børnetelefon i Sønderborg.

Det lykkedes hende at overbevise en frivillig organisation, Blæksprutten, om at de skulle stille et lokale til rådighed. Og hun gik også i gang med at finde frivillige og skaffede 50.000 fra Socialministeriet til driften. Telefonlinien havde desuden et frivilligt netværk af psykologer, socialrådgivere og andre, som telefonpasserne kunne trække på, hvis de fik problemer.

"Vi fik masser af opbakning fra folk, som syntes, at det var en smaddergod ide. Vi var i mange aviser, og jeg var endda gæst i Bubbers børnepanel sammen med min søn. Her fortalte vi om børnetelefonen. Selv fik jeg godkendt projektledelsen som et jobtræningstilbud," husker Mette

Men mest husker hun, at det var dybt tilfredsstillende at blive brugt og føle, at hun gjorde nytte.

"De kaldte mig Knoglemor - telefonlinien hedder Knoglen - og jeg knoklede løs i tre år med at søge penge og lave PR."

Knoglen havde omkring 900 opkald om året fra unge mellem 10 og 19 år - hvert tredje førte til en samtale.

Mette (xxxx) blev kendt og omtalt. Det sker stadig, at journalister ringer og beder hende fortælle om frivilligt arbejde og om telefonlinien.

Hun og de øvrige frivillige fik meget ros.

Da Knoglen fyldte et år stablede hun en kæmpemæssig børnefødselsdag på benene i Sønderborg. Gaver og kager blev leveret af byens handlende efter at de havde haft besøg af Mette. Derudover arrangerede hun en lang række foredrag og et gallashow med rokokokjoler og musik, frisør og drag-optræden. Her gik entreindtægterne ubeskåret til Knoglen.

Men afslagene på jobansøgningerne hobede sig stadig op i entreen.

Det fortsatte i tre år. For et par år siden trak Mette sig fra projektet.

"Jeg er stadig dybt taknemmelig for, at jeg fik lov til at være med til at starte det. Men efterhånden tænkte jeg kun på og snakkede kun med folk om forsømte børn. Det begyndte at gå ud over min egen søn og jeg fik symptomer på at blive udbrændt. Men jeg græd, da jeg holdt op," husker Mette 

Det har dog ikke betydet, at hun har ligget på den lade side siden. Hun har bakket op om at starte på et håndboldhold for drenge, hvor hun er hjælpetræner og laver en avis for deres forældre hver måned. Og så har hun en stor kreds af venner på internettet over hele landet.

"Er du en af dem fra chatten?", lyder sønnen Tobias" spørgsmål til journalisten, da han kommer hjem fra skole midt i interviewet. Nogle af chat-vennerne er også blevet venner i den virkelige virkelighed og kan godt finde på at lægge vejen forbi Sønderborg.

Mette er bidt af internettet. Det er svært at få råd til, men hun lægger en 20er i, hver gang, hun åbner nettet. Så meget bruger hun ikke, men så giver det lidt overskud.

Med så mange erfaringer som initiativtager, totalt opdateret på moderne teknologi og med en søn, som nu er 10 år, er det svært for Mette at forstå, at hun i løbet af sommeren falder for den dato, hvor hun bliver smidt ud af dagpengesystemet.

"Det bliver ligesom, da jeg blev 30 år. Da fik jeg en krise og begyndte at dyrke alt muligt sport for at undgå at føle alderen. Nu kan jeg så blive 40 år og komme på bistandshjælp samtidig. Det er faktisk ret bittert at tænke på. Jeg bliver ved med at kredse om, hvad jeg har gjort forkert, hvad der kan være i vejen med mig", siger Mette eftertænksomt.

Hun indrømmer gerne, at hun to gange har sagt nej til et af de aktiveringstilbud, som ledige skal have. Hver gang var det job, som startede klokken syv om morgenen og det ene havde vagter indtil klokken 18.

"Det var svært. For hvor skulle jeg gøre af min søn. Min familie bor langt væk og jeg har ikke penge til at betale nogen for at passe ham. Jeg forsøgte forsigtigt at høre, om der kunne blive lidt flekstid, så jeg kunne få det til at hænge sammen. Men det kunne ikke lade sig gøre. Og a-kassen accepterede da også, at jeg ikke kunne nå det," siger hun.

Men man kan alligevel mærke, at det nager.

Hun har dog også haft et puljejob, som kørte helt fint.

"Jeg var edb-medarbejder og fik lov til at lære at tegne, scanne og arbejde med mange nye programmer. Der var selvfølgelig også en masse rutinearbejde, men det er helt fint med mig. Men det fik jeg ikke lov til at fortsætte med, for jeg fik at vide, at jeg skulle på et afklaringskursus", lyder det irriteret.

"Hvad skal jeg på et afklaringskursus? Jeg er skam helt afklaret. Jeg vil bare gerne have et job", siger Mette .

Ellers føler hun ikke, at hun har mærket meget til det finmaskede system af aktivering, jobtræning, samtaler og kurser, som skal redde arbejdsløse fra at falde ud af systemet.

"Jeg har været i aktiv-perioden i flere år. Men jeg har aldrig været så passiv", lyder det galgenhumoristisk.

1. kvartal 941. kvartal 99

ca. 152.000 langvarigt ledige

ca. 43.000 langvarigt ledige

Siden midten af '94 er antallet af langvarigt ledige faldet med ca. 127.000 personer, svarende til 74,5 pct.